Vilkår og betingelser

Vilkår og betingelser – Muddy Buddy

Indledende informationer

Følgende information omhandler og gælder for alle tjenesteydelser Muddy Buddy tilbyder. Ved køb af både produkter og løbsbilletter accepterer du dermed automatisk de følgende betingelser og vilkår.

 

Virksomhedens navn og adresse

Muddy Buddy, Strandvejen 20, 4180 Sorø

 

Hjemmeside

www.muddy-buddy.dk.
Hjemmesiden (www.muddy-buddy.dk) indeholder information angående alle services relateret til Muddy Buddy. Information fundet andre steder er ikke gældende, medmindre det også figurerer på hjemmesiden www.muddy-buddy.dk.

 

Betaling

Muddy Buddy modtager betaling med VISA, Mastercard, Maestrocard, Apple Pay, Google Pay m.m. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen / billetten afsendes. Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms.

Tidtagning

I forbindelse med indtjekning vil der bive udleveret chip til tidtagning.

Der vil være præmier til hurtigste kvinde og mand.

Ønsker man ikke at oplyse køn i forbindelse med tilmelding, fraskriver man sig muligheden for at vinde præmie.

 

Heats for de hurtige

Heats med start kl. 09.30 og 09.45 er forbeholdt henholdsvis mænd og kvinder, der betegner sig selv som hurtigløbere.

Motionsløbere, grupper m.fl. henvises til de øvrige heats.

 

Studierabat

Vi giver studierabat på 40% pr. deltager, der har gyldigt studiekort. Ved køb af billet skal angives studiemail og samtidig benyttes rabatkoden “STUDIE“.
Ved ankomst til løbet skal fremvises gyldigt studiekort sv.t. det studiekort, der er benyttet ved købet, da studienummeret vil blive kontrolleret.
Kun gyldige studiekort med foto kan benyttes.
Såfremt man ikke kan fremvise korrekt gyldigt studiekort ved ankomst til løbet, mister man retten til at deltage i løbet uden mulighed for at få refunderet sin billet. Alternativt kan man betale differencen op til pågældende dagspris på deltagelse plus administrationsgebyr på kr. 50,- pr. deltager.

Refusionspolitik

Muddy Buddy refunderer ikke løbsbilletter.

 

Force majeure:

I tilfælde af aflysning på grund af force majeure eller myndighedspåbud, som Muddy Buddy ikke kan pålægges ansvar for, er der ikke mulighed for refundering eller erstatning af startgebyr og omkostninger i forbindelse med arrangementet.

 

Sikkerhed

Før et event:

En deltager til et Muddy Buddy event er selv ansvarlig for egen fysiske sikkerhed op til eventet. Skulle der forekomme skader eller går træningen galt op til deltagelsen i et event, kan Muddy Buddy ikke holdes ansvarlig for de aktiviteter, der er skyld i skaden. Skulle der ske skade på en deltager i forbindelse med opvarmingen til et løb, kan Muddy Buddy ikke holdes ansvarlig for disse.

I løbet af et event – sikkerhed på ruten:

Deltagelse i et event afholdt af Muddy Buddy foregår på eget ansvar. Muddy Buddy kan ikke holdes ansvarlig for nogen former for skader grundet terrænoverflader, allergiske reaktioner, bevoksning osv. Deltagelse i et event afholdt af Muddy Buddy betyder løb offroad, på naturlige terræn, der ikke nødvendigvis er menneskeskabte samt via forhindringer undervejs, der kan være menneskeskabte.

Sikkerhed på forhindringer:

Ved menneskeskabte forhindringer vil der være tildelt et antal frivillige, baseret på aspekter såsom sikkerhedsrisiko, størrelse osv., som har til opgave at sikre deltagernes sikkerhed.
Sørg for som deltager at følge instruktionerne, der bliver givet fra de frivillige ved forhindringerne. Skulle der opstå tvivl vedrørende udførelse af en forhindring, så spørg den frivillige for råd og vejledning før gennemførsel af forhindring. Muddy Buddy holdes ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå grundet et forsøg på at gennemføre en forhindring, ej heller såfremt en forhindring måtte gå i stykker, imens den passeres.
De frivillige kan ikke på nogen måde stilles til ansvar for skader pådraget i forbindelse med passage af forhindringer.

Efter et event:

Muddy Buddy kan ikke holdes ansvarlig for efterkommende allergiske reaktioner, gener eller skader i form af blå mærker, mindre sår, store og små skader osv. Blå mærker, mindre sår og skrammer er forventet under deltagelse af et Muddy Buddy event. Alle krav om ansvar vil blive afvist.

Generelle sikkerhedsforanstaltninger:

Der vil altid være samaritter til stede ved Muddy Buddy events i tilfælde af, at der skulle opstå skader.
Individer mellem 15 år og 18 år skal medbringe en forældreerklæring som afleveres i check-in.

Min. alder for deltagelse er 15 år.

Materielle sikkerhedsbetingelser:

Muddy Buddy kan ikke holdes til ansvar for ødelæggelse eller skade, der kan forekomme på materiel, gadgets, elektroniske enheder osv. Vælger man at deltage med elektronisk udstyr som kamera, ure eller andre gadgets, bæres dette på eget ansvar.

Svømning:

Under Muddy Buddy events kan der opstå forhindringer, hvor det er et krav, at man kan svømme. Muddy Buddy sørger for livreddere ved disse forhindringer. Hverken livreddere der bliver stillet til rådighed eller Muddy Buddy kan holdes ansvarlig for eventuelle ulykker/skader/dødsfald.

 

Videresalg

Hvis du bliver forhindret i at deltage i et event og derfor vælger at videresælge din billet, skal navnet på billetten ændres til køberens/den nye deltagers navn. Muddy Buddy vil ikke lade deltagere løbe under forkert/falsk navn, og udleverer derfor ikke startnumre med et fejlagtigt navn på, eller navne der ikke stemmer overens med fremviste ID, når det afhentes i check-in teltet på eventdagen. Muligheden for navneændring slutter 3 dage inden det specifikke event.

Muddy Buddy vil ikke holdes ansvarlig for ændring af tilmeldtes personlige informationer. Hvis du ønsker at videresælge din billet, er du ansvarlig for at ændre de personlige informationer inden eventet. Dette gøres ved at kontakte Muddy Buddy på mail info@muddy-buddy.dk.

Køberen/modtageren af en videresolgt billet skal også acceptere vilkår og betingelser. Muddy Buddy vil derfor ikke holdes ansvarlig i det tilfælde, at det erfares, at køberen har manglende viden om disse.

 

Kommercielle vilkår

Omfattende promovering af firmaer, som ikke er associeret med Muddy Buddy, er ikke tilladt. Dette inkluderer f.eks. strandflag, bannere, produktsalg osv. og er strengt forbudt, medmindre der er lavet en aftale med Muddy Buddys ledelse.

Sponsorater giver os mulighed for at sikre de bedst mulige vilkår for vores deltagere, og vi opfordrer derfor ikke til kommercielle happenings.

Musikken til eventet bliver udvalgt og afspillet af vores personlige DJ. Det er ikke tilladt for tilskuere eller deltagere at optræde eller spille nogen form for musik til Muddy Buddys events.

 

Transport og parkering:
– Muddy Buddy har parkeringsplads til deltagere, der ankommer i bil. Ved køb af løbsbillet følger der fri parkering.

– Deltagere til Muddy Buddys events har selv ansvar for transport til og fra pladsen. Trafikale udfordringer i form af vejblokader, strejker eller lignende, der forhindrer deltagelse, kan Muddy Buddy ikke stilles til ansvar for.

– Parkeringsvilkår er gældende i forhold til lokal lovgivning/skiltning. Muddy Buddy kan ikke holdes ansvarlig for parkeringsbøder og/eller biler der bliver fjernet. Alle deltagere skal parkere i forhold til skiltning/lokale regler.

 

Bagage

Der tilbydes gratis opbevaring af bagage til Muddy Buddy events.
Muddy Buddy kan ikke holdes ansvarlig for stjålne/mistede genstande og/eller stjålen/mistet bagage.

 

Adfærd og påvirkning

Muddy buddy vil ikke holdes ansvarlig for deltagere, der løber under påvirkning af narkotika og/eller alkohol.
Skulle en deltager repræsentere en fare for meddeltagere, frivillige eller tilskuere osv. vil dette blive håndteret af Muddy Buddy på passende vis.
Alle deltagere har et fælles ansvar for at holde øje med hinanden og rapportere mistænkelig adfærd til Muddy Buddy personale.

 

Data

Enhver form for personlige oplysninger du som deltager oplyser, bliver udelukkende brugt til at forstå vores deltagere bedre og tilbyde den bedst mulige service som bl.a. at sende købskvittering og informationer om events.

Muddy Buddy respekterer privatliv og vil ikke videregive nogen personlig information til en tredjepart. Muddy Buddy vil ikke sælge, bytte eller udleje dine personlige oplysninger til andre med marketing for øje uden dit udtalte samtykke. Muddy Buddy må indsamle statistik angående deltagere i Muddy Buddys events, brug af hjemmeside, online trafikmønstre, generelle analyseformål og relateret sideinformation. Denne information vil ikke inkludere nogen person identificerende identifikation.

Muddy Buddy følger strikse sikkerhedsprocedurer der sikre opbevaringen og udleveringen af den information, du har oplyst Muddy Buddy. Sikkerhedsprocedurerne er for at forhindre uautoriseret adgang eller misbrug af dine personlige oplysninger.

 

Billeder og videoer

Muddy Buddy forbeholder sig retten til at tage billeder/videoer af deltagere og/eller tilskuere til vores events. Når du accepterer nærværende købsbetingelser, giver du som deltager samtykke til, at Muddy Buddy kan bruge og/eller distribuere billede- og videomateriale, som du optræder på, fra vores events – dette typisk til markedsføringsmateriale. Muddy Buddy forbeholder sig desuden retten til at re-poste deltageres private billeder fra Muddy Buddys events, som er lagt op på sociale medier.

 

Forsikring

OBS: Nogle ulykkesforsikringer dækker ikke skader, der er påført under ekstrem sport og løb som Muddy Buddy. I nogle tilfælde er det nødvændigt at tilkøbe en udvidet ulykkesforsikring eller fritidsforsikring for at være ordentligt dækket.

 

Kontakt