Ny til OCR?

Har du lyst til at prøve OCR, men er i tvivl om, hvad det går ud på, eller hvordan du forbereder dig? Her får du en kort introduktion og nogle gode råd, der hjælper dig igennem dit første OCR-løb.

OCR står for Obstacle Course Racing, som kort sagt er et forhindringsløb. Sporten opstod i slutningen af 1980’erne og består af en løberute fyldt med fysiske udfordringer – til vands, til lands og nogle gange i luften.

 

Træning

OCR handler om at udfordre sig selv. Om du løber alene eller som hold, er nybegynder eller erfaren, ung eller gammel, kan alle deltage. Det er en fordel at være nogenlunde vant til at løbe, men det er ikke et krav.

 

Baner

Muddy Buddy’s ruter er omkring 5 km lange og indeholder cirka 35 forhindringer. Nogle foregår i vand, hvor det ikke er muligt at bunde. Hvis en forhindring virker utryg eller ikke passer dig, er det altid tilladt at springe den over. Det vigtigste er, at du får en god oplevelse.

 

Tøjvalg

Du kommer til at blive mudret, våd og til tider udfordret på tøjet. Vi anbefaler tætsiddende sportstøj, som du kan løbe, klatre og kravle i – også når det er gennemblødt. Løbesko er klart at foretrække frem for sandaler eller hverdagssko.

 

Hvad nu?

Klar til at prøve kræfter med OCR?
Tag dine venner, familie eller kolleger under armen, og tilmeld jer under EVENTS – som enkeltkæmpere eller som team.

Vi glæder os til at se jer på startlinjen!